Sonjas oplevelse med ledelsesforløbet i Nuuk

08-01-2026

Skrevet af Sonja Sørensen, Chefterapeut, Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sønja Sørensen, Chefterapeut, Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sønja Sørensen, Chefterapeut, Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Min oplevelse med lederforløbet Styrk din ledelseskerne

At deltage i dette lederforløb har været en kærkommen mulighed for mig.

Jeg har virkelig sat pris på, at få ro til refleksion sammen med andre ledere – det skabte et rum, hvor jeg kunne trække tempoet ned og tænke over min egen praksis uden hverdagens pres.

Dykkede ned i egne mønstre

Noget af det mest værdifulde har været at dykke ned i mine egne mønstre ved at lytte til andres mønstre, erfaring og kommentarer, og få flere nuancer på mine forklaringer og forståelser af de reaktioner jeg selv har, men også som mine medarbejdere har på et givent problem/ situation. 

Jeg går fra forløbet med konkrete indsigter, som jeg kan mærke gør en forskel i min måde at lede på. 

Underviserne gjorde et fantastisk arbejde med at moderere processen, så det føltes trygt og konstruktivt.

At sætte ord på følelser giver et solidt fundament

Jeg har fået en bredere forståelse af, og er blevet bekræftet i, hvor meget viden om følelser betyder for ledelse. At kunne sætte ord på og arbejde med emotioner i praksis – både mine egne og andres – giver mig et stærkere, bredere og solidt fundament samt flere handlemuligheder for mit relationsarbejde og at træffe reflekterede beslutninger.

Klar anbefaling herfra :-)