Når naturen spejler lederskabet

For nylig gennemførte vi Modul 2 i vores lederudviklingsforløb – denne gang i de smukke omgivelser på Mols. Naturen gjorde som altid sit: Den løsner, åbner og forankrer. Uden lokaler, slides og borde bliver ledelse pludselig mere kropsligt, mere ægte og mere "her og nu".

Når deltagerne træder ud i det fri, sker der små forskydninger: Det vante bliver til det uventede. Refleksion bliver lettere. Relationer bliver mere naturlige. 

Derfor bliver det aldrig "bare et modul", men et springbræt til at møde lederskab som noget levende.

At stå i sine grundfølelser

Midt i naturen begyndte deltagerne stille at bevæge sig ind i deres grundfølelser – ikke dramatisk, men ærligt. 

Vi arbejdede med dem som et slags følelsesgitter: Et rum, hvor følelser kan stå alene eller blande sig og skabe de nuancer, der former vores måde at handle og være leder på.

Glæde blandet med vrede

Frygt blandet med tristhed

Afsky blandet med glæde

Det er i kombinationerne og navngivningen af følelserne, at dybden opstår.

Ledelse som følelsesmæssig bevægelse

Når ledere kan orientere sig i deres egne følelsesmæssige nuancer, kan de også møde andres med mere nysgerrighed og mindre behov for at "fikse". 

Det ændrer måden, man lytter, spørger og træder frem på.

Det vi tog med hjem

Vi tog ikke hjem med en ny model. Vi tog hjem med en fornemmelse. Et indre gitter, vi kan navigere i – og modet til at blive i følelsen et øjeblik længere, før vi handler.

For ledelse – og livet – formes ikke kun af dét, vi føler, men af måden vi bevæger os mellem følelserne på.