"Hvordan pokker gør man det der - mærker?"

At mærke sig selv lyder enkelt. Men i en ledelseshverdag præget af tempo, kompleksitet og forventninger kan det være noget af det mest krævende. Vi er vant til at analysere, beslutte og levere. Vi er trænet i at tænke hurtigt og handle effektivt.
At stoppe op og mærke efter kan føles uvant. Næsten forkert.
Lars Gjødvad, Production Lead hos NLIR ApS, satte ord på det, mange tænker:
Jeg kom ned i tempo og fik givet mig plads til at mærke efter… men hvordan pokker gør man egentlig det – mærker?"
Der findes ikke en facitliste. Ingen trin-for-trin manual.
Det er netop derfor, det kan føles energikrævende. At vende blikket indad kræver opmærksomhed, mod og ærlighed. Det er ofte lettere at løse endnu en opgave end at blive i stilheden og mærke, hvad der egentlig foregår i én selv.
Lars beskriver sig selv som en leder, der kan fordybe sig intenst. Når noget er spændende, går han all in. Fokus bliver skarpt. Leverancen høj.
Han genkender også tendensen til at gå i "martyrløsningsmode", hvor løsningerne primært bliver IQ-baserede, tempoet stiger, og nuancerne forsvinder.
Og det virker.
"Jeg leverer absolut allermest i de situationer," reflekterer han. "Men det er mig. Hvad med afdelingen som helhed?"
Det spørgsmål ændrer perspektivet.
Når energien skifter retning
Når vi ikke mærker os selv, kan vi komme til at bruge enorme mængder energi på at præstere. På at holde tempoet. På at kompensere.
Men når vi begynder at mærke efter, sker der noget andet.
Stille og roligt blev det mere og mere klart: Mine værdier, mine løfter, hvem jeg er som menneske og som leder."
Og med den klarhed følger en ny form for energi. Ikke den pressede, fremadstormende energi – men en forankret energi.
Lars beskriver det sådan:
Når jeg i en travl hverdag giver mig selv tid til at mærke, hvor jeg selv står, bliver jeg automatisk mere opmærksom på menneskene omkring mig."
Nærværet vokser, trygheden styrkes og relationerne bliver mere ægte.
Det kræver energi at gå ind i arbejdet med sig selv, men det frigiver endnu mere energi i relationerne og i kulturen omkring os.
Ledelse uden facitliste
Der findes ikke én rigtig måde at være leder på. Ingen universel facitliste.
Men der findes et sted, hvor al stærk ledelse tager sit afsæt: i selvindsigt.
Når vi tør mærke, hvor vi står følelsesmæssigt, bliver vi bedre til at regulere os selv under pres. Vi ser nuancerne. Vi ser menneskene. Og vi skaber rum, hvor forskellighed kan blive en styrke frem for en barriere.
Forandring starter ikke med flere værktøjer. Den starter med dybere indsigt.
Og den starter indefra.
Der er åbent for tilmeldinger til næste forløb – og du er inviteret.
