Fra indsigt til indre styrke: Julianes rejse med EQ

01-12-2025
Juliane Henningsen Heilmann
Juliane Henningsen Heilmann

I august tog Juliane Henningsen Heilmann, Direktør for HR, Kommunikation & Bæredygtighed hos KNI A/S, et vigtigt skridt i sit lederskab. Hun deltog i et ledelsesforløb med Styrk din ledelseskerne™ og Pikiala ApS– et forløb med fokus på emotionel og kulturel intelligens. 

Allerede fra start blev det tydeligt, at forløbet ikke bare handlede om nye værktøjer, men om at finde ind til kernen i sit eget lederskab.

Det mindede mig om, at vi alle har hver vores historie og ledelsesværdier – og at tillid er det afgørende fundament i en samarbejdsrelation," fortæller Juliane.

En rejse mod større selvindsigt

Forløbet gav Juliane anledning til at stoppe op og mærke efter. Hvad motiverer hende som leder? Hvad gør hende stærk – og hvad kan nogle gange spænde ben?

Hun beskriver, hvordan hun blev mere bevidst om både sine styrker og sine begrænsninger, og hvordan den indsigt blev et vigtigt afsæt for at gå vinteren i møde med større klarhed og nysgerrighed. 

Det gav mig mod til at være mere åben – både over for mig selv og over for andre," siger hun.

At sætte ord på følelser – og lytte til dem

I november deltog Juliane i forløbets andet modul. Her kom relationer endnu mere i fokus – men også hvordan man i praksis kan styrke sine EQ-muskler. En central erkendelse var, at alle følelser har en plads og et budskab. De skal ikke undertrykkes eller ignoreres.

Jeg blev mindet om, at vi ikke altid skal handle på vores følelser – men vi skal altid lytte til dem. Hver følelse kommer med information, og når vi tør være i den følelse, uden at skubbe den væk, så bliver vi klogere – både på os selv og andre," forklarer hun.

Denne tilgang gjorde det tydeligt for Juliane, hvordan emotionel intelligens ikke handler om at kontrollere følelser, men om at navigere i dem med nysgerrighed og bevidsthed.

CQ som et ekstra lag i en grønlandsk kontekst

Som leder i en grønlandsk og flerkulturel kontekst har Juliane også erfaret, hvor vigtigt det er at supplere EQ med CQ – kulturel intelligens. Hvor EQ handler om at forstå og håndtere egne og andres følelser, handler CQ om evnen til at aflæse og agere hensigtsmæssigt på tværs af kulturelle forskelle.

Det går hånd i hånd," siger Juliane. "Når jeg møder andre med både følelsesmæssig og kulturel nysgerrighed, skaber det en dybere form for respekt og forståelse – også selvom vi ikke altid har samme udgangspunkt."

CQ bliver dermed et vigtigt redskab i hendes ledelsesværktøjskasse – især i en kontekst, hvor forskellige kulturelle perspektiver, værdier og kommunikationsformer mødes i hverdagen.

Energi og lederskab i balance

Selvom vinteren byder på både travlhed og mørke, husker Juliane at finde de små åndehuller, der giver energi og glæde – både på jobbet og i livet. 

Det er også en tid til refleksion, stilhed og at komme ud i naturen – øjeblikke af ro og forundring, der lader mig op," fortæller hun med et smil.

Den balance mellem indre ro og ydre lederskab er netop kernen i det, Juliane tager med sig fra forløbet: En stærkere kontakt til sig selv – og et mere tillidsfuldt, nysgerrigt og kulturelt bevidst lederskab.

Hvis du som leder ønsker at stå stærkere i dig selv, skabe psykologisk tryghed omkring dig og gøre en forskel i en kompleks verden, så er Styrk din ledelseskerne™ måske også dit næste skridt.