Feedback fra Greenland Travels Erhvervsafdeling

Energi og fællesskab
Den 22. og 23. februar 2025 afholdt vi en to-dages workshop i Nuuk for Greenland Travels erhvervsafdeling.
25 skønne deltagere fra afdelinger i København, Nuuk og Sisimiut var samlet til vores interaktive kursus, hvor vi havde fokus på deres kerneopgave, kommunikation på arbejdspladsen, og hvordan de kan skabe mere energi ved at have fokus på deres EQ-muskler.
Hver billet bærer en historie
Med udgangspunkt i tidslinjen tilbage til 1985 for Greenland Travel, havde vi skrevet en historie om deres rødder. Om deres unikke kompetencer og hvor stolte de skal være over deres viden og fællesskab.
Elementer af historien var, at Greenland Travels erhvervsafdeling bærer en stolt tradition, skabt i 1985 da KGH og Grønlandsfly lagde kimen til Grønlands Rejsebureau. De forener dyb erfaring, passion og et stærkt fællesskab, mens de hjælper mennesker med at krydse enorme afstande og håndtere Grønlands barske vejr.
For dem er hver billet mere end en rejse. Den er en historie om et menneske på vej mod nye mål. De kender landets små bygder, logistikudfordringerne og behovet for præcision, og de arbejder hver dag for at sikre, at hver rejsende når frem.
Når stormen raser, finder de løsninger. De løfter i flok og er stolte af deres knowhow, der er født ud af pionerernes hårde slid. De bærer fortidens visdom med sig ind i fremtiden og viser, hvordan stolthed, fællesskab og dedikation kan forvandle hver eneste billet til en historie om muligheder.
Historien blev læst højt og efterlod deltagerne med en dyb følelse af stolthed og fælleskab. En historie, som har sat sig i deres hjerter!
Hvad giver og tager energi
Vi lavede kommunikationsøvelser og dykkede ned i hvordan ord kan skabe virkelighed. Hvordan nogle ord og sætninger kan give eller tage energi - og hvordan vi kan hjælpe hinanden til at forstå påvirkningen og kommunikationen bedre. Hvordan et højlydt "SUK" kan dræne andre - og hvordan vi selv skal "eje vores SUK", for hvad ligger der bag?
Vi spillede vores brætspil Styrk Din LedelsesKerne™, hvor der blev diskuteret konkrete dilemmaer, der hjalp teamet til at lytte til hinandens forslag til, hvordan man kan bruge sin EQ og IQ i god balance, når hverdagens udfordringer rammer.
Vi øvede mikroudtryk og lavede cirkeløvelser, hvor vi fik trænet små, konkrete handlinger, der kan gøre en stor forskel i dagligdagen.
Feedback fra teamet
Blot udpluk af feedback:
"Tusind, tusind tak!! I er fantastiske til det I laver ♥️"
"Nærværende + levende + gode til at få os engageret"
"Tak for at rykke noget i os alle"
"TAK ♥️ for den energi og glæde I gav os"
"Der har været læring om mere forståelse af andre medarbejdere og os selv. Tak for jer! I giver os styrke 😊"
Vi er rørte, stolte og yderst taknemmelige for muligheden.