Den bevidste begyndelse – at vokse som leder indefra

24-08-2025
Morten Hansen fra Plum Safety ApS
Morten Hansen fra Plum Safety ApS

Når nye ledere træder ind i deres rolle, handler det sjældent om kun at lære nye værktøjer. Det handler i høj grad om at forstå sig selv. Morten Hansen fra Plum Safety ApS var en af deltagerne på vores forårsforløb, og han satte ord på det sådan:

Som ny leder fik jeg en bevidsthed om, hvad der har præget mig som menneske – og dermed også som leder. Det gav mig muligheden for at forstå og bruge det aktivt i min daglige ledelse."

At fikse er let - at lytte er mod 

Når vi skaber rum for refleksion, mærker vi ofte en stille, men afgørende forandring. En forståelse af, at forandringen starter med én selv – og at stærk ledelse ikke handler om at fikse alt, men om at lytte. Og være nærværende.

Jeg forstod vigtigheden af at være lyttende – ikke nødvendigvis at løse problemer, men at kunne guide mod løsninger, hvis det er nødvendigt."

Hos Styrk din ledelseskerne™ arbejder vi med EQ – følelsesmæssig intelligens – fordi vi ved, at det skaber ledere, som tør være menneskelige. Ledere, som tør dele deres overvejelser med andre, og som vokser af at blive spejlet.

Jeg fik super god sparring med andre kompetente ledere. Store som små dilemmaer kunne vendes – og den relevante feedback hjalp mig til at reflektere over situationer og mig selv."

Det er netop her, styrken opstår: i fællesskabet og i refleksionen. Når vi forstår vores egen ledelseskerne, kan vi stå stærkere – både for os selv og for andre.

Er det nu, du vil styrke din egen ledelseskerne?

Hvis du – ligesom Morten – ønsker at opleve, hvordan tavshed, nærvær og refleksion kan skabe stærkere relationer og bedre beslutninger, så er næste åbne kursus på vej. Modulerne afholdes i inspirerende omgivelser med individuel sparring mellem modulerne og efter.

Tilmeld dig i dag og oplev effekten af at lede indefra og ud.